Bespoke
Helt konkret handler det om det såkaldte Bespoke-princip – også kendt som custom made og skræddersyet – som oprindelig stammer fra skrædderbranchen i London. Om at lære kunden at kende, hans personlighed, livsstil, type, anatomiske mål, ønsker. Om i princippet at lade brugeren indgå som en med-designer til sine egne briller.

Designprocessen begynder allerede, kort tid efter du som kunde træder ind i forretningen i Sankt Clemens Stræde og ud fra mange eksisterende modeller på hylderne, udvælger en brille, der skal være udgangspunkt for designet. Møller & Sandahl Optics rådgiver, foretager syns-test og foretager diverse mål såsom, afstanden til ørerne, næsebredde osv. Hvis kunden er interesseret, tager vi nogle billeder, der sendes til Tom Davies’ designværksted. Når det kommer retur, kan vedkommende visuelt se, hvordan han eller hun tager sig ud med de nye briller på.

Det tager omtrent fire uger fra bestilling, til kunden har brillen i hånden i et æstetisk smykkeskrin, der samtidig bl.a. indeholder de originale AutoCAD-tegninger af brilledesignet. Undervejs i fremstilling har kunden desuden mulighed for at følge processen via kortfilm fra Tom Davies. Det er kort sagt helt personlige briller, der manifesterer sig som en følge af dialog, erfaring, rådgivning, teknologi, kundeoplevelse, kvalitet og design. Læs mere om Tom Davies bespoke (link)