Tom Davies – Bespoke

Tom Davies’ skræddersyede brillestel i Århus

Tom Davies er en anerkendt britisk brilledesigner, og iværksætter bag bespoke konceptet: at skræddersy brillestel til den enkelte brillebruger. Briller sender stærke signaler om brugeren og derfor er det essentielt, at vi mestrer at tilpasse brillestel individuelt til den enkelte kundes anatomi, farver, karaktertræk og livsstil. Udtryk, struktur og farver er afgørende for at opnå et godt resultat. Brillerne udføres blandt andet i titanium, acetat og som hornbriller

Tom Davies er Møller & Sandahls største kollektion og en kombination af Davies’ egne designs, og stel som vi selv konstruerer ud fra kunders behov, efterspørgsel og de nyeste brilletrends. Vores sortiment varierer i materialerne acetat, titanium og horn og håndlaves på Tom Davies egne fabrikker i Storbritannien og Kina.

Acetat

Acetat er et naturligt og allergivenligt materiale, der består af genanvendelige materialer (organiske materialer) såsom bomuld og papirmasse. Acetat kan laves i et ubegrænset antal farver, ligesom det kan blandes med andre acetater og materialer. Acetat er derfor velegnet til at lave raffinerede briller med kontraster. Acetat er et letvægtsmateriale, som gør det særdeles velegnet til kreative stelformgivninger. Brillestel i acetat kan både være højpoleret eller sandblæses helt matte.

Titanium

Titanium brillestel er stærkere og lettere end stål og er 100% nikkelfri og allergivenlig. Titanium kan som andre metaller genbruges.

Tom Davies Hornbriller

Tom Davies laver eksklusive brillestel af horn fra bøffel, ged og angulus kvæg. Eftersom horn er natur materiale, findes der ikke to ens stel. Farvespil, nuancer og struktur differentierer fra dyr til dyr og giver uanede muligheder for at skabe personificerede/skræddersyede unikabriller. Fronten af brillen består af op til 7 lag horn, som er nøje udvalgt for at skabe harmoni og styrke i stellet.

De går ind for bæredygtig udvikling, hvorfor alle hornbriller kommer fra ikke-truede dyrearter og certificerede farme i Indien, Afrika og Storbritannien, hvor dyrevelfærd er af høj prioritet. Horn fra Tom Davies er et biprodukt, hvorimod at mælken, kødet, og skindet fra kvæget benyttes til mad og lædervarer som primær fabrikata.

Foruden hornbrillens smukke og unikke substans, er den allergivenlig og 35 % tyndere end acetat. Et fremragende alternativ til brugeren med nikkelallergi, eller den, der blot ønsker et brillestel, der er mildt og skånsomt for huden.

 

Processen i skræddersyet design

Processen i Tom Davies bespoke er relativ simpel. Kunden prøver forskellige stel efter ønske og behov, mens Møller & Sandahls brilleskræddere rådgiver i farve og pasform. Processen indsnævres og der udvælges en brille i kollektionen, ligesom der foretages materiale- og farvevalg af brillestellet.

Herefter tages der billeder og specifikke målinger af kundens ansigt med måleredskaber konstrueret til Bespoke. Endeligt sendes kundes portefølje til designafdelingen i London, som kort efter returnerer et konstrueret billede af kunden med den udvalgte brille og de nye ændringer til godkendelse.

Unik proces for hvert par Tom Davies briller

Processen kan variere meget fra kunde til kunde, hvilket gør at vi hele tiden dygtiggør os som brilleskræddere. Håndlavet design fra Tom Davies tager i gennemsnit 4 uger fra bestilling til levering. Læs mere om skræddersyede briller her.

Tom Davies bespoke hornbriller

Smagsprøver