Fra at have en fast struktur forandrer glaslegemet sig med alderen, hvilket betyder, at synet
bliver flydende og uklart. Det er som regel fredeligt, men hvis forandringerne opstår
pludseligt, er de tegn på sammenfald af glaslegemet. Når det sker brister hæftningen til
nethinden, og glaslegemet risikerer at lave rifter i nethinden og rive blodårer over. I 10-15 pct. af tilfældene udvikler rifterne sig til, at nethinden løsner sig og falder af. Uden
behandling vil nethindeløsningen sprede sig til mere centrale dele af nethinden og påvirke
læsesynet. Udtalt nærsynethed og tidligere operation for grå stær er risikofaktorer for
nethindeløsning.
Hvad er glaslegemet?
Glaslegemet er den geléagtige struktur, som udfylder øjets indre. Det er lokaliseret bag øjets linse og foran nethinden og består næsten udelukkende af vand. Glaslegemets vand er
bundet i et gennemsigtigt netværk af tråde af protein og kulhydrater. Dette netværk får
glaslegemet til at fremstå som en gelé med konsistens som en blå vandmand. I det normale øje har glaslegemet en volumen på omkring 5 kubikmilliliter.
Netværket er opbygget på en sådan måde, at lyset let passerer igennem det. Derfor ser vi
ikke det normale glaslegeme.
Glaslegemet er tilhæftet øjets indre. Denne tilhæftning er stærkest helt fortil samt omkring synsnerven og i den gule plet (se næste afsnit). Om glaslegemet ’støtter’ nethinden, er usikkert, mens det er mere sikkert, at det på grund af egenskaber, der minder om dem vi kender fra antioxidanter, er med til at forhindre udvikling af grå stær.
Hvad er nethinden?
Størstedelen af øjets inderside er beklædt med den lysfølsomme nethinde.
Den vigtigste del af nethinden (retina) er den gule plet (makula), hvor skarpsynet, der
gør os i stand til at læse og genkende ansigter, dannes. Nethinden består af flere lag.
Inderst findes neuroretina, der støder op til glaslegemet. Dette lag udgøres af sanseceller og forbindelsesceller, der via cirka en million nervetråde leder lysimpulserne gennem
synsnerven til hjernen, hvor den endelige billeddannelse foregår. Nethindens
pigmentcellelag (RPE) er lokaliseret mellem neuroretina og årehinden. Dette lags funktion er at transportere nærings- og affaldsstoffer til og fra sansecellerne.
Dannes der en væskeansamling mellem sansecellerne og pigmentcellerne, forlænges
transportvejen for nærings- og affaldsstoffer, hvorved sansecellernes funktion – og dermed synsevnen – nedsættes.
Jo mere væske der ophobes under sansecellerne, desto dårligere bliver synet, som
tilmed kan være forvrænget på grund af det bulede sansecellelag.
Glaslegemet forandrer sig med alderen
Fra at være en fast gelé i barndommen bliver glaslegemet med alderen mere flydende.
Fra 40-årsalderen begynder geléen stedvist at gå til grunde med hulrum med helt flydende
indhold. Trådnetværket forstyrres derved, og sammenklæbede tråde i kanten af
hulrummene ses som flydende uklarheder i synsfeltet. Typisk er uklarhederne særligt tydelige mod en lys baggrund, og det er kendetegnende, at uklarhederne bevæger sig flagrende, når øjet bevæges. Disse almindelige tegn på
glaslegemesvækkelse er fredelige og opfattes som værende helt naturlige alderstegn.
Glaslegemesammenfald
Pludseligt opståede flydende uklarheder eventuelt ledsaget af lysglimt skyldes
sammenfald af glaslegemet.
Når glaslegemet falder sammen, brister den svagere hæftning til nethinden bagtil i øjet.
Når det sker, forskydes glaslegemet fremad. Bevægelsen kan trække i nethinden, hvilket
opfattes som lysglimt. Ved bevægelsen fremad i øjet kan glaslegemet i nogle tilfælde
trække en rift i nethinden og eventuelt risikere at rive en blodåre over. Sker det, vil det
opleves som en ret pludselig stigning i antallet af bevægelige uklarheder i øjet.
Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer, da de kan være de første tegn på begyndende nethindeløsning. Man regner med, at omkring 10-15 pct. af de patienter, der har symptomer på pludseligt glaslegemesammenfald, har
behandlingskrævende nethinderifter. Alle, der oplever de nævnte symptomer, bør derfor
undersøges af øjenlægen. Øjenlægen kan efter at have dryppet øjet med pupiludvidende dråber se ind i det meste af øjet. I langt de fleste tilfælde kan øjenlægen således afgøre,
om der er en nethinderift, som skal behandles.
Glaslegemesammenfald uden nethinderifter er ufarlig og kræver ikke behandling.
Nethindeløsning
Nethindeløsning (amotio retinae) udløses oftest af den rift, som kan fremkomme ved
glaslegemesammenfald.
Nethinderiften betyder, at væske kan trænge ind mellem sansecellerne og
pigmentcellerne, hvorved neuroretina løsnes fra pigmentepitelet og falder af som løst
tapet fra en væg. Derved ophobes væske under nethinden, og synsfunktionen tabes.
En nethindeløsning starter hyppigst opadtil. Da øvre objekter afbildes nedadtil på
nethinden, er der i starten kun symptomer nedadtil i den perifere del af synsfeltet. Det
opleves som at se igennem en uklar rude eller vandblære. Symptomerne er
indledningsvis vage. De varierer i løbet af dagen, typisk med færre gener om morgenen.
Det skyldes, at nethinden har en tendens til at falde tilbage mod øjeæblets inderside, når man ligger ned. Efterhånden tiltager symptomerne. Det opleves som en skygge, for det
meste nedadtil i synsfeltet mod næsen.
Lysglimt kan være et symptom på det glaslegemesammenfald, der går forud for en
nethindeløsning. Ikke alle oplever det.
Søg øjenlæge straks
Har man mistanke om en nethindeløsning, skal man reagere straks ved at søge øjenlæge. Du skal ikke afvente lysglimt, der måske aldrig kommer.
Uden behandling vil nethindeløsningen sprede sig til de mere centrale dele af nethinden
og føre til tab af alt brugbart syn på det ramte øje. Omkring to tredjedele af alle patienter med nethindeløsning bliver først opmærksomme på problemet, når læsesynet er påvirket, det vil sige, når nethindens gule plet er inddraget. Behandlingsresultaterne er markant
bedre, hvis man når at behandle, inden den gule plet er inddraget. Det er derfor vigtigt at reagere på symptomerne på nethindeløsning så tidligt som muligt.
Hvem får nethindeløsning?
Der opstår omkring 1.100 nethindeløsninger om året i Danmark. Hyppigst hos personer
over 55 år, hvor især udtalt nærsynethed og tidligere operationer for grå stær er risikofaktorer. To tredjedele af patienterne er mænd.
Yngre og børn kan også få nethindeløsning. I disse tilfælde er det typisk forhold hos den
enkelte patient, der disponerer for en nethindeløsning. Det kan for eksempel være arvelige forhold eller svær nærsynethed.
Det kan imidlertid også være slag direkte mod øjet –
selvom slaget ikke altid er blevet bemærket af patienten, fordi der kan gå lang tid, fra
traumet finder sted, til nethindeløsningen opdages.
For det store flertal findes der ingen effektiv mulighed for forebyggelse. Dette gælder
også for nærsynede.
Operation af øjets naturlige linse, der erstattes af en kunstig linse, tilbydes også til
personer, der ønsker brillefrihed. Denne operation medfører også øget risiko for
nethindeløsning.
Behandling
Uklarheder eller glaslegemesammenfald gøres der sædvanligvis ikke noget ved.
Uklarhederne vil med tiden blive mindre markante, og langt de fleste vænner sig med
tiden til de flydende uklarheder. Kun i tilfælde med vedvarende store daglige gener fjernes uklarhederne med kirurgi.
Laserbehandling
Nethinderifter kan lukkes med laserstrålebrænding. Laserstrålen bevirker, at der dannes
arvæv omkring riften, så væske ikke kan trænge ind under nethinden. Laserbehandlingen
foretages i dråbebedøvelse med patienten siddende som ved en normal
øjenundersøgelse.
Operation
Er nethinden allerede løsnet, er eneste effektive behandling en operation.
Kirurgisk behandling af nethindeløsning
Hvis nethinden er løsnet, er operation den eneste mulighed for at bevare synet.
Operationen udføres af øjenlæger, der har særlig erfaring med netop denne form for
kirurgi. Der findes i store træk to forskellige metoder til at få nethinden på plads.
Øjenkirurgen kan enten anlægge en såkaldt plombe uden på øjet eller operere indefra ved først at fjerne glaslegemet (vitrektomi).
Operation udefra med plombe
Plomben deformerer øjet lokalt over riften. Hermed mindskes glaslegemets træk på riften, så riften kan lukke sig. Samtidig frysebehandles omkring riften, som dermed
forsegles, hvilket forhindrer væske i at trænge ind under nethinden.
Operation indefra (vitrektomi)
Ved denne metode har øjenkirurgen sine instrumenter inde i øjet. Først fjernes
glaslegemet, nethinden lægges på plads, hvorefter riften forsegles med laser.
Metoden er særlig velegnet i de øjne, der tidligere er opereret for grå stær, eller hvor
nethindeløsningen er kompliceret af for eksempel arvæv.
Ved begge typer operationer forsøger øjenkirurgen at få fjernet så meget af væsken under nethinden som muligt. Ved plombeoperation punkteres øjet udefra, så væsken løber ud.
Ved vitrektomi kan man med instrumenter inde i øjet fjerne væsken direkte gennem riften.
Ved operation med plombe og i nogle tilfælde ved vitrektomi vil man yderligere sy et
tyndt silikonegummibånd fast rundt om øjet. Båndet har vist sig at være en god ekstra støtte til
nethinden. Desværre bevirker båndet også, at øjet bliver ovalt og dermed længere. Det
fører til nærsynethed, og det er således nødvendigt at skifte briller efter operationen.
Midlertidig støtte af nethinden under helingsprocessen
Den forsegling af nethinderiften, der opnås med laser og frysebehandling, behøver tid for at genvinde sin maksimale styrke. Derfor må nethinden ofte støttes efter en operation.
Støtten består af enten atmosfærisk luft, en blanding af luft og medicinsk gas eller ren
medicinsk gas. I visse tilfælde anvendes silikoneolie.
C3F8 er en luftart, der har vist sig anvendelig til behandling af nethindeløsning, fordi den i modsætning til almindelig luft forbliver i øjet og støtter nethinden i op til flere uger.
Patienten skal være opmærksom på ikke at foretage flyrejser, så længe der er luft eller
medicinsk gas i øjet.
Hvis støtte af nethinden er påkrævet i endnu længere tid, anvendes silikoneolie.
Silikoneolie er en tyktflydende gennemsigtig væske, der bliver liggende i øjet, lige så
længe som det ønskes. Den skal således fjernes med en ny operation, når det skønnes, at nethinden kan klare sig uden støtte. Det er som regel tilfældet en til to måneder efter
operationen.
Både olie og gas ændrer øjets brydning, hvilket betyder, at tidligere briller ikke længere passer i styrken. Et gasfyldt øje bliver udtalt nærsynet, mens et silikonefyldt øje bliver udtalt langsynet. Da der er tale om midlertidige ændringer, foretrækker de fleste ikke at udskifte deres briller.
Resultater
Ved operation lykkes det i langt de fleste tilfælde at få nethinden på plads. Når nethinden kommer på plads, forsvinder skyggen, og det perifere synsfelt genskabes stort set
fuldstændigt. Det er dog ikke altid, at man kan bevare eller genskabe det centrale synsfelt. Læseevnen kan derfor i varierende grad blive påvirket efterfølgende. Det er derfor meget
vigtigt for synsresultatet, at diagnosen stilles tidligt i forløbet – før den gule plet er inddraget i nethindeløsningen.
Er glaslegemet fjernet i forbindelse med operation inde i øjet, udvikler patienten næsten
altid grå stær på et senere tidspunkt. Grå stær kan opereres på vanlig vis.
Selvom de fleste nethindeløsninger kommer på plads efter en operation, er gentagne
operationer nødvendige hos omkring 10-15 pct. af patienterne. De fleste nethinder ender med at komme på plads, og langt
hovedparten af de patienter, der er behandlet for nethindeløsning, opnår et udmærket
orienteringssyn. Det vil sige, at de ubesværet kan orientere sig – også i fremmede omgivelser.
Der er desværre også enkelte tilfælde, hvor der ikke opnås et anvendeligt syn. Det er
umuligt at forudsige, hvilke patienter det gælder. Det kan være en helt uskyldigt udseende nethindeløsning, som ender med at udvikle sig dårligt.
Du kan støtte øjenforeningens vigtige arbejde i forskning om øjensygdomme og oplysningsarbejde. Med din støtte bidrager vi sammen til bedre behandlinger og færre blinde, så flere kan se hele livet.
https://ojenforeningen.dk/stoet-os
MobilePay: 99002
