Om Os
Hvem er vi?
Hos Møller & Sandahl møder du passionerede medarbejdere med mange års samlet erfaring.
Vi glæder os til at byde dig velkommen og give dig en service udover det sædvanlige.
Læs mere om vores dygtige medarbejdere herunder.
TORBEN
I 2004 fusionerer Torben med Peter Sandahl, hvor de starter Nyt Syn og Århus Linseklinik på Lille Torv. Her ligger de indtil 2012, hvor ønsket om at stå helt uafhængigt af kædesamarbejde realiseres. Møller og Sandahl bliver en realitet- en Feinschmecker butik med ny lokation i Sankt Clemens Stræde.
Torben, fik sin autorisation som optiker i 1989, er medejer af M&S. For Torben er iværksætteriet og det at skabe et unikt håndværk helt afgørende.
”Vi skal gå forrest og vise, at vi som brilleskræddere kan lave magi for kundens ansigt, vil gerne udfordre dit syn på design og briller alt efter hvad den pågældende ønsker at signalere med brillen. Det er ikke nok med faglighed. Vi skal også have hjertet og viljen med i processen. Det må aldrig blive leverpostej, så har vi ikke levet op til opgaven…”
Udenfor arbejdstiden giver Torben sig jævnligt i kast med alverdens ”gør det selv projekter” ligesom han kører de danske landeveje tynde. Han er en passioneret cykelrytter og de seneste sæsoner er det blevet til mere end 5000 kilometer på jernhesten samt udfordrende ture i de franske alper.
Der findes “service” og så findes der service, der bunder i ægte og uspoleret interesse for dig som kunde og optik som fag. Her i butikken kan vi godt se forskel – og vi garanterer, at det vil du også kunne.
GITTE
Gitte har været med hele vejen og er en uvurderlig del af Møller & Sandahl Optics, siden hun i 90érne blev headhuntet af Torben Møller til butikken på Klostertorv, efter hun var færdiguddannet hos Synoptik.I 2022 blev hun medejer af Møller & Sandahl Optics, efter Peter Sandahl valgte at gå på pension.
Med sin naturlige sans for service og sit skarpe blik for det perfekte brillestel, rådgiver hun hver dag kunderne til deres bedste look.Kunst har altid haft en særlig plads i Gittes liv – i 18 år drev hun sit eget galleri sideløbende med sit arbejde hos Møller & Sandahl Optics. I dag er mode og trends der fanger hendes kreative interesse og udvikling af butikken.
Gitte går meget op i velvære og starter helst dagen, med en tidlig morgentræning, så er hun klar til at indtage dagen med fornyet energi. Hendes kernefamilie og vennekreds har en meget stor plads i hendes liv og hun nyder alt samvær.
NINA
Når du kommer ind i vores butik, skal du føle, du står over for kompetente mennesker, det kan vi med sikkerhed sige, at du gør med Nina. Nina Sanfi fik sin autorisation som optiker i 1998 og har med årene opbygget en stor solid faglig erfaring inden for optometriens verden.
Uanset hvor travlt der er, håber jeg, du har tid nok, for det vil du opleve Nina har, her er ingen ”hurtige” ekspeditioner, hun slipper dig ikke før du har fået svar på alle, og vi mener alle spørgsmål.
Du vil opleve, at vi har ansat én enkelt medarbejder kun for din skyld, det er fordi vi ved hvor vigtigt det er, at den samme kontaktperson følger dig hele vejen og kvalitetssikrer salgsforløbet. Det skaber tryghed og hjælper med at bygge relationer mellem butik og kunden.
Ninas store passion er gastronomi, hun elsker at fordybe sig i madlavning og bagværk, hun kan bruge flere timer på at finde opskrifter der skal afprøves på familien. Nina er et rigtigt familie menneske, når venner og familie har det godt, har Nina det godt…
THOMAS
Thomas er det nyeste medlem af teamet og begyndte i butikken i maj 2023. Han er uddannet på Danish College of Optometry and Visual Science.
Med en særlig interesse for myopibehandlinger, heriblandt børneoptometri, samt natlinser, stræber
Thomas altid efter at finde den optimale løsning for hver enkelt kunde.Miljøet ligger ham meget på sinde, og han tænker meget miljøbevidst i sin dagligdag.
Derudover er Thomas passioneret omkring mode og følger med i de nyeste trends, så han kan tilbyde stilfulde og moderne briller, der ikke bare forbedrer synet, men også passer til kundens personlige stil.
For Thomas er det vigtigt, at kunderne føler sig trygge i hele processen – fra synsundersøgelsen til valget af briller eller kontaktlinser – så de både ser godt og ser godt ud.