Fra 1980 og frem har det været muligt at erstatte briller eller kontaktlinser med forskellige
operative indgreb. De operative indgreb korrigerer for brydningsfejl (nærsynethed,
langsynethed og bygningsfejl) ved at ændre den måde hornhinden krummer. Ved at
afflade hornhindens krumning korrigeres for nærsynethed, ved at øge krumningen
korrigeres for
langsynethed, og ved at fjerne væv fra hornhinden korrigeres for bygningsfejl. Næsten alle
raske personer kan opereres med gode resultater. Meget store brydningsfejl kræver dog
særlige overvejelser. For selv om operationerne hele tiden forbedres, er de fortsat forbundet med mindre ricisi.
"Her kan du læse om de forskellige operationer, således at det bliver lettere for dig
at beslutte, om det overhovedet er noget for dig."
Siden 1980 har man med varierende held kunnet erstatte briller eller kontaktlinser med
forskellige operative indgreb, først og fremmest på hornhinden. Gennem årene er
operationerne løbende blevet forbedret, men de er fortsat forbundet med mindre risici.
Inden du beslutter dig for at få foretaget en operation, er det derfor vigtigt, at du gør
op med dig selv, hvilke gener din nuværende brille/kontaktlinseløsning er forbundet med, samt får svar på, med hvilken sikkerhed indgrebet kan afhjælpe disse gener.
I denne brochure er de forskellige operationer beskrevet. Beskrivelserne skal gøre det
lettere for dig at beslutte, om den pågældende operation overhovedet er relevant for dig.
Billeddannelsen på nethinden
Et normalt øje ser skarpt, hvis lyset fra den genstand, øjet betragter, samles præcist på
nethinden i den gule plet.
Brydningsfejl
Nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl kaldes med en samlet betegnelse for øjets
brydningsfejl. Disse fejl kan korrigeres med brilleglas, hvis styrke angives i dioptri. Jo større dioptri, des større brydningsfejl.
Nærsynethed skyldes, at lysstrålerne samles foran nethinden. Nærsynethed kan korrigeres med briller eller kontaktlinser med minusglas (spredelinse), som flytter lysstrålerne bagud.
Langsynethed skyldes, at lysstrålerne samles bagved nethinden. Langsynethed kan
korrigeres med briller eller kontaktlinser med plusglas (samlelinse), som flytter lysstrålerne forud.
I mange tilfælde buer øjets hornhinde på en sådan måde, at den krummer forskelligt i det lodrette og vandrette plan. Hornhinden er mere æggeformet, end den er kugleformet. Det kaldes en bygningsfejl. Bygningsfejl bevirker, at billeddannelsen bliver delvist uskarp, da
lysstrålerne samles både på nethinden (markeret med gult for stråler i det vandrette plan
på og foran nethinden (markeret med rødt for stråler i det lodrette plan. Bygningsfejl kan
korrigeres med et cylinderglas. Et cylinderglas virker ved at flytte lysstrålerne i det lodrette plan bagud, så både lysstrålerne i det lodrette og det vandrette plan samles præcist på
nethinden.
Øjets brydning
Øjet har to brydende strukturer, der tilsammen er bestemmende for, hvor billeddannelsen finder sted. To tredjedel af brydningen finder sted i hornhinden, mens den sidste tredjedel finder sted i linsen.
Linsens styrke afhænger af dens krumning. Jo mere en linse krummer, des stærkere bryder den. Og jo mindre en linse krummer, des svagere bryder den. Ved at ændre hornhindens krumning (form) er det altså muligt at korrigere for nærsynethed, langsynethed og
bygningsfejl.
Operation for brydningsfejl
Hornhindens form kan ændres enten ved at udskære en vævsskive eller ved hjælp af en
excimer-laser. En excimer-laser udsender en meget kraftig ultraviolet stråling, som ’fordamper’ vævet fra
hornhindens overflade, hvilket ændrer hornhindens form. Ved at afflade hornhinden kan
der korrigeres for nærsynethed.
Ved at øge hornhindes krumning kan der korrigeres for langsynethed, og ved at fjerne
vævet på en asymmetrisk måde kan der korrigeres for bygningsfejl.
Resultater
Effekten af en operation for brydningsfejl afhænger blandt andet af brydningsfejlens
størrelse og type. Overordnet set kan op imod 80 pct. forvente at opnå et normalt syn
uden briller.
Risiko
En laseroperation indebærer risici for forskellige komplikationer. Det betyder, at op mod
5 % af de opererede øjne mister lidt syn set i forhold til det bedst mulige syn med
briller eller kontaktlinser før operationen. Under 1 % mister kørekortsynet. Da du har to øjne, er det uhyre sjældent, at du – efter at være blevet opereret på begge øjne – ikke opfylder kravene til kørekort.
Hvem kan opereres?
Stort set alle raske personer med sunde øjne kan opereres. Meget store brydningsfejl
kræver dog specielle overvejelser.
En operation gør dig sædvanligvis fri for briller. Er du over 40 år, skal du dog forvente at
skulle bruge læsebriller. I visse tilfælde opereres det ene øje imidlertid til at se langt og det andet øje til læsning. En sådan situation bør afprøves med kontaktlinser inden et
eventuelt operativt indgreb sættes i værk.
Forud for operationen er det vigtigt, at du gør dig helt klart, hvad du præcist forventer at
få ud af operationen. Konsultér en øjenlæge, som har kompetencen til at vurdere, om din
forventning til resultatet er realistisk. Endelig må du afgøre med sig selv, om generne ved briller/kontaktlinser er store nok til at løbe den lille risiko, der er ved operationen.
Hvem betaler?
I Danmark koster en operation for brydningsfejl et sted mellem 10.000 og 20.000 kroner
pr. øje. I Danmark kan det offentlige sundhedsvæsen betale for operationen, såfremt brille- eller kontakt-linsekorrektion medfører væsentlig funktionsbegrænsning for den enkelte patient, og
mindst en af følgende betingelser er opfyldt:
- Nærsynethed over seks dioptrier*) på begge øjne.
- Langsynethed over seks dioptrier på begge øjne.
- Forskel i brillestyrke mellem øjnene på over tre dioptrier.
- Bygningsfejl over tre dioptrier på minimum det ene øje.
- Brydningsfejl, hvor briller eller kontaktlinser ikke kan anvendes grundet medicinske eller fysiske forhold.
- Brydningsfejl, der betyder, at erhvervsevnen i patientens eksisterende erhverv er truet grundet afhængighed af briller eller kontaktlinser.
- Uregelmæssige bygningsfejl, som ikke kan korrigeres med briller eller kontaktlinser.
Hvis man ukompliceret kan anvende briller eller kontaktlinser, kan man ikke henvises til betalt behandling i offentlig regi.
*) Dioptri er en betegnelse, der bruges til at udtrykke brillestyrken. Udregning af brillestyrken ved bygningsfejl sker hos nærsynede ved at lægge halvdelen af dioptrien til (minusglas) og hos langsynede ved at trække halvdelen af dioptrien fra (plusglas). Eksempler på beregninger af den såkaldte sfæriske ækvivalent (den gennemsnitlige brydning lodret og vandret) tydeliggør, hvorfor det forholder sig sådan:
Nærsynethed: - 5,75 sfærisk med en cylinder på -1,0 = - 5,75 plus - 0,5 (-1,0 x 0,5) = - 6,25 dioptrier, hvilket overstiger grænsen på - 6, så kravet til offentlig betaling er opfyldt.
Langsynethed: + 6,25 sfærisk med en cylinder på -1,0 = 6,25 minus 0,5 (1 x 0,5) = 5,75 dioptrier, hvilket er mindre end + 6, så kravet til offentlig betaling er ikke opfyldt.
Du kan støtte øjenforeningens vigtige arbejde i forskning om øjensygdomme og oplysningsarbejde. Med din støtte bidrager vi sammen til bedre behandlinger og færre blinde, så flere kan se hele livet.
https://ojenforeningen.dk/stoet-os
MobilePay: 99002
