Processen i skræddersyet design
Processen i Tom Davies bespoke er relativ simpel. Kunden prøver forskellige stel efter ønske og behov, mens Møller & Sandahls brilleskræddere rådgiver i farve og pasform. Processen indsnævres og der udvælges en brille i kollektionen, ligesom der foretages materiale- og farvevalg af brillestellet.
Herefter tages der billeder og specifikke målinger af kundens ansigt med måleredskaber konstrueret til Bespoke. Endeligt sendes kundes portefølje til designafdelingen i London, som kort efter returnerer et konstrueret billede af kunden med den udvalgte brille og de nye ændringer til godkendelse.
Unik proces for hvert par Tom Davies briller
Processen kan variere meget fra kunde til kunde, hvilket gør at vi hele tiden dygtiggør os som brilleskræddere. Håndlavet design fra Tom Davies tager i gennemsnit 4 uger fra bestilling til levering. Læs mere om skræddersyede briller her.